AEA stillingsopslag servicetekniker.

Servicetekniker søges til servicering af gas- og oliebrændere

Aktive Energi Anlæg A/S (AEA) søger en dygtig og løsningsorienteret servicetekniker til at styrke vores voksende serviceafdeling. Du vil servicere gas- og oliebrændere i Jylland og på Fyn – Vi tilbyder en stilling med ansvar, variation og mulighed for faglig udvikling.

Om jobbet

Som servicetekniker hos AEA bliver du en vigtig del af vores service- og montageafdeling, hvor du sikrer, at vores kunders energianlæg kører optimalt. Du arbejder tæt sammen med kolleger, kunder og samarbejdspartnere og får en hverdag, hvor opgaverne spænder fra forebyggende vedligeholdelse til fejlfinding og opstart.

Vi tilbyder en hverdag med:

  • Serviceeftersyn af gas- og oliebrændere.
  • Opstart og indregulering af anlæg.
  • Fejlfinding og teknisk problemløsning.

 

Arbejdet udføres ud fra egen bopæl, og du refererer til vores Servicechef – Energi.

Vi forestiller os, at du:

Vi leder efter en teknisk dygtig og kundeorienteret person, der brænder for at levere høj kvalitet og skabe gode relationer. For at lykkes i rollen ser vi gerne, at du:

  • Har eller ønsker at erhverve et B-certifikat inden for gas.
  • Kan arbejde selvstændigt og har erfaring med at løse tekniske problemstillinger.
  • Har flair for IT og er rutineret bruger.
  • Har viden om kedeldrift (ikke et krav, men en fordel).
  • Sætter en ære i at levere professionelt arbejde i samarbejde med kunder og samarbejdspartnere.
  • Arbejder struktureret, ansvarsfuldt og kvalitetsbevidst.
  • Er ordholden, fleksibel og omgængelig.
  • Trives med kundekontakt og evner at skabe stærke relationer.

Hvorfor vælge AEA?

Hos os får du en spændende stilling i en virksomhed med højt fokus på medarbejdertrivsel. Vi tilbyder:

  • En attraktiv lønpakke inkl. firmapension og sundhedsforsikring.
  • Servicebil, professionelt værktøj og IT-udstyr.
  • Mulighed for efteruddannelse og faglig udvikling.
  • En arbejdsplads med fri omgangstone, stærkt sammenhold og sociale arrangementer.

Om AEA

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Servicechef Søren Jepsen på tlf. 61 44 06 75.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som kan sendes på mail til HR på gjr@aea.dk mærket “Servicetekniker”.

Vi holder samtaler løbende.

Aktive Energi Anlæg A/S er en teknisk totalentreprenørvirksomhed med speciale i at teknisk totalentreprenørvirksomhed med speciale i at projektere og etablere og servicere fjern- og kraftvarmeanlæg samt kundetilpassede energianlæg. AEA arbejder som kundens sparringspartner omkring design, optimering og etablering. Virksomheden hovedkontor i Herning og afdelingskontor i Albertslund. Læs mere om AEA her.

Del dette stillingsopslag