Højtemperaturvarmepumper
Højtemperatur varmepumper
En stabil løsning til industrielle virksomheder, der anvender damp eller hedtvand i produktionen.
NYHED: Mød AEA's nye højtemperaturvarmepumpe, ETNA!
Industriens grønne alternativ
Elektrificering af industrien er godt i gang i Danmark og resten af Europa. En højtemperaturvarmepumpe (HTVP) bruger elektricitet til at generere varme og damp i temperaturer over 100 °C, hvilket gør den til et grønnere alternativ til fossile brændsler som olie og gas, der ellers anvendes til produktion af højtemperaturdamp i industrielle processer.
Samtidig reduceres både energiforbrug og driftsomkostninger, da den er omkring tre gange så effektiv som andre elektriske alternativer til industrien.

Fordele ved højtemperaturvarmepumper
Reducerer NOx- og CO₂-udledning
HTVP hjælper med at reducere produktionens samlede NOx og CO₂ udledning ved at give et alternativ til fossile brændstoffer. Tillægs effekten er et reduceret klimaaftryk og dermed grønnere produkt til forbrugerne. Dette er medvirkende til et bedre ESG-regnskab for virksomhederne.
Økonomiske besparelser
HTVP’s høje energieffektivitet gør den billig i drift. Når I anvender elektricitet, især når elprisen er lav eller negativ, kan energiregningen reduceres betydeligt. Dertil skal lægges den reducerede beskatning ved at bruge ”grønt” el.
Øget forsyningssikkerhed
Usikkerheden omkring gasleverancer har skabt en øget politisk interesse for energiuafhængighed. Med højtemperaturvarmepumper kan virksomheden mindske sin afhængighed af importerede fossile brændsler, hvilket øger forsyningssikkerheden.
Fleksibel i drift
Med en HTVP kan I hurtigt regulere tryk og temperatur, hvilket gør den ideel til industrier med kontinuerlig drift og behov for præcis dampregulering selv ved varierende laster. HTVP kan kobles i serie hvis temperaturen skal styrkes eller parallelt hvis den skal fortrænge anden fossil produktion.
AEA's Højtemperaturvarmepumpe - ETNA
Patent Pending / Made in Denmark
ETNA - Højtemperaturvarmepumpe
I AEA har vi udviklet højtemperaturvarmepumpen, ETNA, der har en kapacitet på 800-1000 kW og kan levere damp på 120 – 150 °C (1,0-3,8 bar G). Med en kildetemperatur på mellem 70 og 90 °C kan den levere en COP på 2,8 – 3,6.
ETNA er en plug-and-play løsning, der med få justeringer kan tilpasses jeres behov, så I kan optimere jeres dampprocesser i produktionen, imens I reducerer udledning af både NOx og CO₂.



Koblingsmuligheder med ETNA
ETNA højtemperaturvarmepumpen kan kobles på eksisterende systemer såsom elkedel, naturgaskedel eller biomassekedel i serie (temperatur boost) eller parallelt (fortrængning). Det betyder, at I kan bruge ETNA til at optimere en allerede eksisterende forsyning mod hel- eller del-elektrificering af processer, der indebærer vask, desinficering, tørring og meget andet.
Kilden, også kendt som forsyningstemperaturen, kan bestå af både overskudsvarme v. 70-80 °C fra egne processer eller fjernvarme.
Har I behov for at hente fra en varmekilde med lavere temperatur, kan processen udbygges med en NH3 varmepumpe for højst mulig samlet anlægs COP.

Tekniske specifikationer
Kapacitet: 800-1000 kW
Dimensioner: 7,5 x 1,4 x 2,3 (l x b x h)
Vægt: 8 – 9000 kg
Fyldning: 160 kg R601 a
Max damp_temp = 150°C/R
Min/Max kilde_temp = 70/90°C (@ dt = 7K)
COP område: 2,8-3,6
Kølemiddel: Isopentan (R601a)
Kabinet til indendørs og udendørs opstilling.
Proceseksempler
- Vask og desinficering
- Pasteurisering
- Forskellige tørreprocesser
- Carbon Capture
- Petrokemi
- Biogasproduktion
- Biogasopgradering
- Fødevarer bearbejdning
- Animalsk foderproduktion
- Køling af kondensattanke eller anden overskudsvarme
- Mange andre

Vælg det ønskede output med AEA's højtemperaturvarmepumpe
ETNA højtemperatur varmepumpe kan designes til at levere forskellige output varianter, hvor én af dem er damp på 120-150 °C/relativ (1-3,8 barg).
ETNA laver damp i høj temperatur med trykløs eller tryksat kondensat via eget afluftersystem. Det kan den, fordi vandet fra dampprocesserne behandles med egen aflufter, så risikoen for korrosion og tæringer i komponenter og rørene elimineres. Det lille system fungerer som ekstra sikkerhed, så den resterende O2 og CO₂ i kondensatet ikke skulle behandles langvarigt.
Foruden damp kan ETNA levere hedtvand, samt opvarme olie og lignende medier til 150°C.
Du kan vælge det ønskede output til ETNA højtemperaturvarmepumpen, når vi sammen justerer maskinen til behovet i jeres produktion.
Vil du høre mere? Kontakt os i dag.
Fordele ved ETNA - Bagom designet
Uanset om I skal bruge høj temperatur til en ny proces eller optimere/fortrænge jeres eksisterende fossile forsyning, kan ETNA let integreres i jeres produktion. Med sit kompakte design er det en plug-and-play løsning, der sikrer mindst muligt nedetid ifbm. omkoblingsforløbet.
Men det er ikke de eneste overvejelser, vi har gjort os i forbindelse med design og udvikling.
Med ETNA tænker vi damp på en ny måde
Når ETNA integreres i jeres produktionsanlæg, opstilles den ved forsyningspunktet fremfor ved centrale kedelstationer. Det gør vi for at kunne bygge det tryk, der skal bruges for højest muligt COP. Produceres dampen ved det tryk der er nødvendig for processen, optimerer man let den samlede COP ved lavere temperatur/tryk. Derudover sparer vi tryktab i lange hovedrørledninger mv. samt omkostninger ved etablering.
Sikkerhed i højsædet
Vi har valgt at designe ETNA med semihermetisk kompressor, fuldsvejset plate/shell veksler og svejst installation for at eliminere risikoen for utætheder.
Kølemidlet der anvendes i ETNA, er Isopentan (R601a). Det har vi valgt at bruge, fordi det er naturligt, og fordi selvantændelsesgrænsen er langt højere end på Pentan (R601).
Forstyrrer ikke på elnettet
Med ETNA er det muligt at regulere kapacitet og tryk efter behov via integreret frekvensomformer med low-harmonic filtrering. Det betyder, at den overholder grænsereglerne for spændingskvaliteten på elnettet.

AEA’s rolle, når I optimerer processer
Når I ønsker at optimere processerne i jeres energi- og produktionsanlæg, hjælper vi med overblikket. Vi har ikke kun ekspertise indenfor varmepumper og HTVP, men arbejder også med biokedler, solvarme, elkedler, dampgeneratorer, vekslerløsninger, gasmotorer, procesbrændere og genanvendelse af spildvarme til optimering af processer i forsyning og industri.
Kort sagt: Om det er damp- eller hedtvandsanlæg har vi de nødvendige ressourcer og kompetencer, der skal til for, at I får den løsning, der matcher jeres behov.
Rådgivning
Vi rådgiver med afsæt i mange års erfaring med dampprocesser og køleteknik. Vi mener, at det skal være let at optimere de industrielle processer, så de følger kravene til den grønne omstilling. Derfor er ETNA designet, produceret i AEA og vores kompetente montører og opstartere hjælper med sikker installation.
Installation
Vi ved, at nedetid med omkobling kan være en omkostningsfuld affære. Vi sørger for effektiv installation af ETNA, så nedetid reduceres til et minimum. ETNA's kompakte design bidrager også til let opkobling ved forsyningspunktet.
Design og produktion
Vi bruger vores mange års erfaring med dampprocesser og køleteknik og vi mener, at det skal være let at optimere de industrielle processer, så de følger kravene til den grønne omstilling. Derfor er ETNA designet, produceret i AEA og vores kompetente montører og opstartere hjælper med sikker installation.
Lovgivning og økonomiske incitamenter
Fra 1. januar 2025 vil CO₂-afgifter på fossile brændsler øges markant, og frem mod 2030 vil virksomheder blive presset til at skifte til grønne energiløsninger. Med en markant reduktion af energiforbrug grundet COP og CO₂- og NOx-afgifter tilbyder AEA en løsning, der ikke kun forbedrer virksomhedens miljøregnskab, men også sikrer omkostningseffektiv drift i det lange løb.
Gør jeres investering til en besparelse
Hos AEA har vi mange års erfaring med optimering af dampprocesser i industrien. Derfor kan vi tilbyde kompetent rådgivning gennem hele forløbet – fra maskinvalg og installation til løbende service. Vi hjælper med at gøre jeres investering til en besparelse, både når det kommer til økonomi og klimaaftryk.
Vil du høre mere om, hvordan højtemperaturvarmepumper kan optimere din produktion?